Jeg har aldrig rigtigt sejlet før, men en meget mørk decemberdag sad jeg med min familie på restaurant Gemyse i Tivoli og spiste aftensmad på vores årlige juletur i Tivoli. Jeg kan huske, at vi talte om min søsters veninde, som bor på en båd i København, og min kæreste, min søster og jeg begyndte at drømme os mod varmere og lysere dage og om at sejle og måske bo på en båd. Det var den første kim til at drage mod Svendborg og tage på sejlskole. Min far, der har sejlet som dæksdreng nogle år af sin ungdom foreslog os nemlig, at vi kunne begynde med et duelighedsbevis og på den måde stifte lidt bekendtskab med at være på vandet. Senere hoppede min søsters kæreste også med på idéen.
Så den første uge i juli blev for mit, min kæreste, min søster og hendes kærestes vedkommende tilbragte på båden Merengue, der er den ene afs Svendborg Sejlerskoles to både, og som ligger i Svendborg Havn.
Formiddagene gik med at blive undervist i søfartsteori, hvilket blandt andet omhandlede bøjer, vigeregler, brandsikkerhed. Om eftermiddagene tog vi så afsted på de to både Merengue og Jazz og sejlede enten rundt i Svendborg Sund eller det Sydfynske Øhav. På sejlturene nåede vi både forbi øerne Ærø, Drejø og Birkholm og havde en enkelt aftens/nats sejlads, hvor vi sejlede og pejlede efter lys og reflekser fra og på fyr, bøjer og båker (som er en slags bøjer på land).
Ejerne af Svendborg Sejlskole og værts-/ægteparret Niels og Ann gjorde det til en rigtig god, tryg og hyggelig oplevelse at være på vandet for os som nybegyndere. Der var lækker mad, guitarspil og sang, til tider lettere hidsige kommadoer om bord på båden og fjordbajere, når man var på vej ind mod havn.
Jeg har som nævn aldrig sejlet for sejl eller motor før, men det var en kæmpe oplevelse, som jeg meget gerne vil gentage snart igen.
