Mit arbejde
Jeg arbejder med formidling af bæredygtig omstilling, og ser mig selv som ekspert inden for bæredygtig hverdag, et emne jeg har arbejdet med i 6 år. Derudover arbejder jeg også med visible mending
Foredrag og workshop
Jeg tilbyder foredrag, workshops og deltager i paneldabetter.
Lær at lappe dit tøj med broderi
Her i 2023 (fra efteråret) tilbyder jeg også et kombineret foredrag og workshop, der handler om tøj og lapning. I 2022 afholdt jeg 15 kombinerede foredrag og workshops hos blandt andet Ishøj Bibliotek, Horsens Bibliotek, Roskilde Bibliotek og Miljøpunkt Amager.
Hvordan gør vi julen mere bæredygtig?
Jeg holder også kombineret foredrag og workshop om bæredygtig jul. I 2022 var jeg blandt andet booket til Middelfart Bibliotek og Galten Bibliotek. I december 2021 afholdt på Nyborg Bibliotek og Ballerup Bibliotek.
Jeg har i 2022 været i Go' Morgen Danmark og deltaget i panel hos Forbrugerrådet Tænkes Grøn Torsdag (et samarbejde med Koalition)
Betalte reklamesamarbejder
Betalte samarbejder er også en del af mit arbejde. Jeg har blandt andet arbejdet sammen med Organic Basics, Tuborgfondet, Aarstiderne, Letz Sushi, Zetland, Klimafolkemødet, Københavns Kommune og Purely.
I tilfælde af aflysning af workshops, foredrag andre samarbejder:
-
I kan som kunde ændre datoen for et booket foredrag – til gennemførsel inden udgangen af året (med undtagelse af mit juleforedrag, som kan rykkes til året efter).
-
Ændringer sker uden beregning – mod at kunden betaler som først aftalt (det vil sige omkring det oprindelig aftalte gennemførselstidspunkt), men har et foredrag eller en workshop til gode til gennemførsel senere. Vi aftaler nærmere.
SAMARBEJDER
Jeg arbejder for at fremme den bæredygtige dagsorden og forventer også, at du gør det samme.
Mine retningslinjer for samarbejder:
-
Jeg modtager ikke gaver mv. som betaling for mit arbejde; jeg får lønkroner for mit arbejde, som jeg betaler skat af.
-
Jeg forbeholder mig retten til at spørge ind til forskellige forhold ift. virksomhed og produkt, så som materialer, arbejdsforhold og transport for at kunne afgøre om vi er et match.
-
Jeg indgår ikke kommissionsaftaler. Det er ikke i min interesse at presse forbrugeren i retning af køb og muligt overforbrug, blot for at sikre min egen indtjening. Tværtimod er det mit ønske at vise, hvor mange fantastiske, ansvarlige virksomheder, de kan benytte sig af – når og hvis behovet opstår.
Samarbejdets omfang og varighed kan tilrettelægges efter jeres behov. Pris på forespørgsel.
Lyder det interessant? Så er du meget velkommen til at kontakte mig på anna.kjaer.voss@gmail.com